TEAM SHELTIE
Hundene
Poulsgaards Sensible Touch
Thea
Poulsgaards Sensible Touch, kaldet Thea, blev vores første sheltie, og hun er lederen af flokken.
Vi fik hende i 2003 hos Kennel Poulsgaard.
Thea er tricolour.
Hun er en lille sheltie, nede omkring mindstemålene, hvilket vi da også ind imellem må høre for, når vi er på udstilling.
Hun er, som vores andre hunde en typisk engelsk sheltie.
Hun er harmonisk bygget og en sød lille feminin tæve, og hun er en drøm at se på, når hun følger Maria rundt i ringen, med øjnene klæbet til Marias hoved.
Af temperament kan hun være lidt af en strigle, hvor andre hunde ikke bare skal mase sig frem og snuse alle mulige og umulige steder. Overfor mennesker er hun hengivende og kælesyg.
Thea er Marias hund, så det er Maria der fremviser hende til udstillinger, går til lydighedstræning med hende og løber agility.
Til agility er hendes størrelse forøvrigt en fordel. Hun springer på lav højde, hvad der ikke er ret mange andre agility-racer, der gør. Hun er superhurtig, og, kombineret med hendes indlæringsevne, gør det hende til en rigtig god agilityhund. Det er selvfølgelig Maria, der løber med hende.
Lydighedsmæssigt kunne hun sikkert komme langt, pga af hendes indlæringsevne og pga hendes opmærksomhed på Maria. Vi har, tilsyneladende ligesom mange andre sheltie-ejere, problemer med at hente søgepinde. Pindene siger i alt fald ikke vores hunde et klap. Vi har valgt at sige, at det er et racekendetegn, i stedet for et hundeførerproblem. Vi har nok også valgt, at det ikke er lydighedstræningen vi prioriterer højest.
I udstillingsringen har hun opnået svingende resultater - sikkert pga af hendes størrelse. Hun henter altid ros for sit harmoniske, feminine udseende - og så kommer det så an på, om dommeren er til store eller små hunde.
Ved udstillingerne deltager Maria og Thea altid i juniorhandling, og de placerer sig normalt særdeles pænt.
Theas temperament er kommet meget klart til udtryk de gange, vi har forsøgt at parre hende - der skal helt sikkert ikke komme hanhunde så tæt på hende. Selv da vi fik en aftale med superhunden Ametricken In Ash (Nash) og kørte hende langt på den anden side af Goteborg var der lukket for det varme vand. Så ingen hvalpe med Thea.
Thea har fået epilepsi. Fra omkring 5års-alderen begyndte hun at få mindre anfald - 6-7 gange om året. Dyrlægen synes ikke, at vi skal medicinere hende, når der ikke er tale om flere anfald om året, så vi ser tiden an. Desværre har det (måske) haft betydning for hendes lydigheds- og agilitypræstationer. Hun mister koncentrationen til stævner, så hun løber kun for sjov nu.
Thea har bevaret sin plads som husets ubestridte hersker, udenfor kan nogle af de andre godt overtage initiativet, men hvis tingene er ved at køre af sporet, så er Thea der straks til at genetablere ordnede forhold - og det respekteres.
I september 2013 begyndte Thea at få problemer med bagbenene. Vi fik hende checket, og dyrlægen kunne konstatere, at hun havde en svulst nederst langs rygraden. Thea kunne stadig bevæge sig rundt, holde sig ren og beholde førerskabet i huset. Vi syntes, at det var sådan hun skulle ende sit liv - i fuld kontrol med sig selv og i harmoni med sine omgivelser. Vi besluttede, at hun skulle aflives og 2 dage senere - 13. september - fik hun en sprøjte hos dyrlægen. Slut på et godt live sammen med en dejlig hund, der for alvor førte os ind i hundeverdenen og lærte os at elske sheltien.
