TEAM SHELTIE
Hundene
Capstones Valiant Silas
Silas
Silas flyttede til Bornholm.
Han ankom fredag d.20. juli med aftenbåden.
Vi havde en rolig tur fra Dorte i Kennel Capstone, og Silas blev behørigt beundret og kommenteret af næsten alle vi mødte på vej hjem.
Vel ankommet til Sosevejen satte vi ham ned mellem Thea, Josefine og Laura. Der blev snuset og puffet lidt, men introduktionen gik rigtig fint.
Vi var spændt på den første nat, hvor Maria skulle have Thea og Silas på sit værelse - det gik over al forventning. Thea markerede da lidt, at der var nogle steder, hvor han ikke lige skulle ligge sig, men alt i alt en rolig nat.
Lørdagen gik med at kigge sig lidt rundt, snakke mere med de andre hunde og prøve at komme lidt ud på græsset. Der blev også plads til en lille gåtur sammen med Ulla og Maria, da de var nede for at plukke hinbær.
Der brummes lidt ind imellem, når tingene lige skal sættes på plads, men stemningen er generelt god.
Hvad Silas er god til - ja det fandt vi jo aldrig ud af. Vi glædede os til give ham en plads i familien, i oktober startede han sin uddannelse med hvalpemotivation, og han har været til et skue. Det var selvfølgelig Maria, der tog sig af opdragelsen. Han var sød og lærenem.
Men i februar 2008 måtte omplacere Silas pga Ullas alt for tidlige død.
Silas er omplaceret efter aftale med Kennel Capstone - Dorthe hjalp os med at finde en god og kærlig familie til Silas.
Så kan man jo overveje, hvad det var der egentlig skete.
Det hænger ok sammen med, at vi jo har prøvet at få vores hunde parret et par gange - og det er bare ikke lykkedes.
Vi bor jo lidt afsides, og der er meget, der skal times og afpasses, før vi begynder på en rejse hen til en han, så meget kan jo gå galt.
Kommer vi afsted på det rigtige tidspunkt? - stresser rejsen hunden? - er vi selv stressede?
Nå men, vi startede lidt med at snakke om det for sjov - det der med at have sin egen hanhund.
Så blev det nok lidt mere alvor, og så dukkede Silas op på hvalpelisten.
Selv om vi lige havde fået Emma parret, så var det faktisk interessant, fordi Silas opfyldte nogle af de tanker, vi havde gjort os.
Vi ville godt have en engelsk-præget hund.
Vi ville godt bygge videre på de gode gamle danske avlslinier
Vi ville godt have en han, der familiemæssigt ikke var for tæt på vores tæver
Silas opfyldte de overvejelser, så vi ringede til Dorte i kennel Capstone.
Vi spurgte til hunden og fik en god snak og var tæt på en aftale. Vi ville så godt lige checke familieskabet.
Vi checkede stamtavler - imens checkede Dorte vist nok, hvem vi var - aftenen endte med en telefonisk købsaftale.
Faderen er Zobella Such A Soldier in Gold og moderen er Capstones Pet Girl. Linier og famile trækker tråde tilbage til gode danske opdræt, og vi håber, at Silas kan være med til at føre de gode gener videre sammen med vores hunde, der jo også har aner tilbage til traditionsrige danske opdræt.
Vi skulle jo en tur over til Capstone for at se vores hund.
Capstone-hunde er stueopdrættede. Da vi besøgte Dorte (Kennel Capstone) blev vi mødt af 14 glade og hyggelystne sheltier, der bare syntes, at det var hyggeligt at møde nye mennesker.
Hundene var fra - nyfødt - til - mange år, og det var rart at kunne møde et par generationer af vores hvalps fortid.Det er jo altid svært at bevæge sig ind i andres hjem, når man køber hund - vi havde en god oplevelse hos Capstone.
Vi har så forstået, at Dorte stopper med opdræt nu - vi har fuldt forståelse for den beslutning, selv om der kunne komme mange gode hvalpe endnu - og vi kan kun være glade for, at vi fik vores lille tric dreng før hun stoppede.
