Nunu blev den første hund i Teamshelties filial i Rønne.

Maria flyttede til Rønne og lejede et lille byhus sammen med en kammerat, hundene beholdt Sosevejen som base, hvorfra de tog til træning med Maria.

Sommeren 2013 bød jo på DKK's udstilling i Rønne, og vi var med på en kigger. Leif sad på et tidspunkt i teltet hos et par opdrættervenner, og vi kom til at tale om omplaceringshunde. De kunne så fortælle en rørende historie om den her familie, der havde haft en sheltie i 4 år. Nu var de flyttet på landet og havde fået en terrier til at holde smådyr ude, men den var noget grov overfor sheltien, de havde derfor besluttet, at de ville prøve at omplacere deres sheltie.

En lidt trist historie som Leif bad dem holde kæft med, når nu Maria kom om lidt.

Maria kom, Leif gik tur, og da han kom tilbage, var selskabet selvfølgelig involveret i en dybt seriøs diskussion om, hvad man kunne gøre for den stakkels hund.

Maria kontaktede sin udlejer og sin bofælle, familien blev kontaktet, og 25. august befandt vi os pludselig i en bil på vej hjem fra Fyn, hvor vi havde hentet Bimmers Josefine (Nunu), der så blev installeret i Rønne-filialen.

Nunu er sød og rar, lidt reserveret overfor fremmede, men når der er kontakt, så har man også en rigtig god ven.

Vi har lagt mange planer for, hvordan og hvornår Nunu skulle introduceres for resten af familien, vi nåede aldrig at afprøve teorierne, for ligesom med så mange andre ting, så overhalede nødvendigheden planlægningen. Nytårsaften blev der brug for aftenpasning, så det endte med en hurtig intro, og så fandt hundene selvfølgelig selv ud af det hele og blev lynhurtigt enige om, at de da lige så godt kunne holde pyjamasparty og overnatte sammen. Endnu engang måtte vi sande, at man som menneske kan gøre sig mange fine og lange overvejelser og bekymringer om hvad der er bedst, og endnu engang måtte vi sande, at hvis de bare får fred til det - ja så klarer hundene det bedst selv.

Nunu faldt godt til i Rønne sammen med Maria, flyttede med til Aakirkeby og tog sig af den basale opdragelse af Get It, da hun dukkede op. Efter nogle week-end-ture til Sosevej begyndte det gradvist til forlængede week-ends, og vi må jo nok erkende, at hun er flyttet ind i gruppen her. Get It og Nunu har simpelthen så modsatrettede ønsker til deres udeliv, at det blev for besværligt at have dem i Aakirkeby - Nunu er ikke den helt store sportsmand, så friluftslivet passer hende bedre end det lidt mere skemalagte byliv.

Tiden er gået, Nunu har boet på Sosevejen og er faldet godt til her.

I august 2020 måtte vi konstatere, at hun var syg, en tur til dyrelægen viste nyreproblemer. Dyrelægen kunne ikke stille os en permanent helbredelse i udsigt, så vi besluttede, at med hendes 12 år, så var vi nået til vejs ende og Nunu blev aflivet.