TEAM SHELTIE
Hundene
Elverlamshusets Cilla
Emma
Emma er blevet mor til vores første - og hidtil eneste kuld. Hvalpene blev født i 2007. Faderen er Elverlamshuset's Frodo.
Det blev til 3 levende hvalpe. Teamshelties Allerførste Fenja, Teamshelties Aslan og Teamshelties Andrea -Andrea bor her hos os.
Vi omplacerede Emma i februar 2008 pga Ullas alt for tidlige død.
Emma boede i Kennel Elverlamshuset til april 2010.
Emma har boet i Elverlamshuset i 2 år. Hun har været sammen med Frodo igen og har fået 3 dejlige kuld med ham. I 2008 fik hun Elverlamshuset's Tilde og Tuffy Lucky, i 2009 Elverlamshuset's Celestine, Cindarella, Cindy og Cirkeline og i 2010 Elverlamshuset's Gaya, Ghita og Gismo.
Emma skal ikke have flere hvalpe nu.
V har været så heldige, at Lotte og Kurt fra elverlamshuset har sagt ja til, at vi kan få Emma hjem til Bornholm igen, så vi henter hende her sidst i april. Det bliver spændende at se, hvordan de andre tager imod hende igen.
Emma flyttede hjem 1. maj - hun er stadig den forsigtige, der lige skal se fremmede an først. Undtagelsen var dog Inger og Naja. Selv om hun ikke havde set dem i 2 år sprang hun lige i favnen på dem.
Det tog ca. 5 minutter at vænne sig til huset igen, og ca. 10 minutter til at finde sig til rette i flokken igen - de startede bare der igen, hvor de havde afsluttet for 2 år siden.
Andrea og Emma knyttede straks bånd igen - der er helt klart tale om et forhold, der er anderledes end flok-fællesskabet, de kan stadig ligge og putte sammen.
Emma er startet på agility igen og hun har heller ikke her glemt, hvad hun tidligere har lært. Hun deltager nu i stævner igen.
Emma har klaret sig rigtig godt i agility, men her i foråret 2014 kan vi godt se, at hun ikke er helt ung længere. Hun vil stadig gerne løbe, men et løb sætter sine spor på hende. Hun løb sit sidste klasse 2 løn før sommer, og gik så over til seniorløb. Der har hun løbet et par gange, men nu har vi trukket hende helt ud, da vi kan se, at hun er besværet af det bagefter.
Elverlamshusets Cilla, kaldet Emma, blev vores sheltie nr. 2.
Hende fik vi i 2004 fra Kennel Elverlamshuset.
Emma er zobel/hvid med stor sandsynlighed homozygot.
Emma hører til blandt de større sheltier, oppe omkring maksimummålet.
Emma er typemæssigt en engelsk sheltie.
Hun er harmonisk bygget og har en flot pels, der i sollyset skinner mørkt gyldent.
Temperamentsmæssigt er hun en stille, meget høflig hund, der gerne vil vente på, at hun får lov.
Hun trækker sig lidt tilbage for sig selv ind imellem, og hun er ikke den, der maser sig frem.
Emma er Ullas hund, og som med de andre hunde, så deltager hun i lydighedstræning, ringtræning og agility.
Vi har ikke prioriteret lydighedstræning højst på vores hundeaktivitetsliste. Hun er god nok, men ville kunne komme meget længere, hvis vi regelmæssigt trænede hende.
I agility har hun fået styr på, hvad det hele drejer sig om. Det var en fantastisk oplevelse at se den dag, hvor det helt tydeligt gik op for hende, hvad en slalom egentlig skulle bruges til. Man kunne bogstavelig talt se forklarelsens lys i hendes øjne, og det har været meget sjældent derefter, at hun har lavet fejl i den opgave.
I ringen klarer hun sig godt, men som det altid er med hunde, der ligger i yderkanten af racestandarden, så er vi temmelig udsatte i forhold til dommernes individuelle smag.
Den bedste betegnelse på Emma er, at hun bare er så sød - og høflig.
2018 er lige startet.
I slutningen af 2017 har det været tydeligt, at Emma ikke er ung længere. Synet og hørelsen har ikke været det bedste, og hun er blevet mere og mere stiv i benene. Hun har sådan set klaret sig meget godt, og viljen til at være med har bestemt ikke manglet, men det har været tydeligt, at fysikken ikke kan følge med længere.
Her sidst på året begyndte hun at blive inkontinent, og hun har tilbragt det meste af dagen på et tæppe på gulvet. Så i dag 4-1-2018 blev dyrlægen kontaktet, og vi fik Emma aflivet.
Tak for mange gode år og oplevelser.
