Historien

Hvorfor lave kennel?

Som så mange andre hundeejere, fangedes vi på et tidspunkt af tanken om, at det kunne være sjovt at få hvalpe.

Nu er det jo sådan, at selv om sheltier ikke får så mange hvalpe i et kuld, så kan man jo ikke beholde alle hvalpe selv, så de skal sendes ud i verden.

Vi synes så, at hvis vi skal sælge hvalpe, så er det rimeligt for hundene og for køberne, at der er så stor garanti på fremtiden som muligt.

Hunde er levende væsner, og man kan ikke garantere ret meget. Men - man kan gøre forarbejdet så godt som muligt.

Ved at registrere os som kennel, så har vi forpligtiget os til at overholde DKK's etiske og avlsmæssige retningslinier, ligesom vi forpligtiger os i forhold til DSSK's (Dansk Shepland Sheepdog Klub) avlsmæssige anbefalinger.

Ingen kan give en fuldgyldig garanti på et levende væsens udvikling, men vi har gennem registreringen forpligtiget os til at følge de retningslinier, som hundenes og racens vogtere udstikker.

Vi har yderligere valgt at gennemgå DKK's opdrætteruddannelse, så vi også på det teoretiske plan har de bedste forudsætninger for opdræt og for salg af hvalpe.

Det vi ville.

Sådan som verden så ud den gang med vores 4 hunde, såvar det et lille familieopdræt - et dagligstueopdræt.


Hundene bor sammen med os i vores hus, de har et stort udendørs friareal, der er indhegnet, som de har fri adgang til.

Vi har dem på luftetur, uden snor, hver dag på den øvrige del af vores grund. Den er ikke indhegnet, så der bliver plads til afstikkere ud over de omgivende marker.


Vi vil gerne have aktive hunde, så derfor har vi igen i år tilmeldt alle hunde til lydighedstræning og agility i DKK-8 (Bornholm).

Ud over det så deltager vi i kredsens ringtræning, og vi prøver på alle måder at tilbyde vores hunde mange og alsidige kontaktflader.


Sheltien er en arbejdshund, den skal have frihed og den skal have udfordringer.

Det prøver vi at give vores hunde, og det håber vi, at købere af vores hvalpe også vil give deres hund

Hvad kostede det os?

Tjah. Hundene selvfølgelig. Men vi fandt jo hurtigt ud af, at vi blev nød til at få en bil, så vi kunne deltage i alle de sjove hundeaktiviteter.

Da vi begyndte at udstille rundt omkring i landet (og Sverige) fandt vi jo ud af, at det kan være svært at finde overnatningssteder, når man har 4 hunde med. Vi fandt jo også ud af, at det ikke lige er sagen, at have 4 hunde med i telt på ferie, så der kom en campingvogn på hunderegnskabet.

Sidst har vi måtte erkende, at det heller ikke er sagen at have fire glade hunde i et villakvarter, så vi er flyttet på landet i et dejligt hus, med en fin grund, og langt til nærmeste nabo.

Vi blev aktive i hundeforeningerne - både lokalt og i specialklubben, og Maria er parat til at adoptere alle hundehvalpe hun ser.

- og hvad fik vi ud af det?

Mange, mange herlige timer sammen med - først og fremmest vores hunde, og dernæst sammen med hundefolk, der altid er med på en hyggelig snak om dyrene, og meget sjældent er med til en snak om arbejde og andre fortrædeligheder.

Vi har fået en interesse, som vi kan dyrke sammen og på lige betingelser, uanset alder.