Hundene der var

En af de mere ubehagelige følgevirkninger af at have hunde - eller andre dyr for den sags skyld - er, at du på et tidspunkt skal tage stilling til om hunden fortsat skal leve.

Nogle gange giver det sig selv. Der kan være tale om akutte skader, men ofte kan det blive dit valg.


Vi lagde os ret tidligt i vores hundeliv op af et princip om, at syge hunde skal behandles, men at vi ikke ville begynde på livsforlængende behandling, hvis hunden ikke kunne bevare sin førlighed og sin plads i flokken.

På samme måde måtte vi sige farvel til en hund, der på grund af alder ikke længere kunne leve et normalt liv sammen med de andre.


Det er en hård beslutning at tage, og den er bestemt ikke nem, vi har dog aldrig været i tvivl - eller været uenige - når tiden er kommet.

Der kan også være andre grunde til at sige farvel til en hund.

Lykkeligst er det vel, når et hvalpekuld skal sendes ud i verden til en god familie, der glæder sig til det ny familiemedlem. Vist har det været med vemod, men det er også med en rar fornemmelse i maven.


Vi har også været i den situation, at vi måtte sige farvel til hunde, fordi vores familiesituation ændrede sig, så vi ikke kunne tage vare på de hunde vi havde.

Her var det nødvendigt at finde overskudet til at få hundene godt af vejen, og det lykkedes for os med gode venners hjælp.


Konkret for os kom 2 af hundene hjem igen, så vi sammen kunne nyde deres pensionisttilværelse.